Evolution
Naturlig selektion
Naturlig selektion er den vigtigste evolutionskræft af alle. Det var den evolutionskræft Charles Darwin sammen med Thomas Malthus beskrev. Selektion er udvælgelse af de individer, som har størst succes med at overleve. Det er, hvad der ligger bag ordene: ”Survival of the fittest”, som mener at den stærkeste overlever. Denne udvælgelse der sker, sker på baggrund af den variation der er mellem dyrene i forhold til udseende, funktion og adfærd.
Eksempel på naturlig selektion:
Den mørke birkemåler som lever i England. Birkemåleren startede med at være lys i farven. Da disse lyse birkemålere sad på det lyse birketræ, var de fuldstændig camouflerede, de var ikke til at få øje på. Hvis en mørk birkemåler blev født, kunne den ikke camouflere sig og blev derfor ædt. Efter industrialiseringen hvor en masse kulos og støv gjorde træer og bygninger mørke, var det svært at camouflere sig for de lyse birkemålere. Hvis en mørk birkemåler blev født, kunne den camouflere sig i det mørke birketræ, men det kunne de lyse birkemålere ikke. De lyse birkemålere blev spist og de mørke var tilbage. Når to mørke parrede sig fik de 2 lyse og 2 mørke børn, men de lyse døde, og sådan kan vi fortsætte i en hvis uendelighed.
Dette sker ikke kun for dyr men også for planter. Et eksempel på naturlig selektion hos planter:
Der er en mark med to forskellige blomster en rød og en lyserød. Bien flyver rundt og bestøver alle disse blomster. Bien kan bedst lide de røde blomster og flyver derfor mest rundt hos de røde. Den røde blomst bliver derfor bedre bestøvet og får flere af deres frø videre givet, og dermed flere af deres gener ført videre. Dette vil gøre, at de lyserøde blomster langsomt men sikkert vil uddø og den som flest kan lide, den røde blomst overlever.
Den mørke birkemåler overtog den lyses plads.
Slægtskabsselektion og Seksuel selektion er to store hovedområder indenfor naturligselektion.
Slægtskabsselektion er hvor man dør for hinanden. Det lyder mærkeligt, at i en kamp hvor det lyder: Alles kamp mod alle om overlevelse, at man vil dø for andre. W. D. Hamilton fandt en løsning på dette. Det drejer sig om at redde så mange af sine egne gener som muligt. Det blev formuleret således: ”Ville jeg gå i døden for en bror? Nej, men jeg ville for to brødre eller otte fætre”. Dette sker ikke kun hos pattedyr men også insekter, som myrer og bier. I myrens samfund dør myrerne gerne for sin dronning, hvis myren har samme arvemateriale som sin dronning. Det ville derfor ikke gøre myren noget, fordi dens gener kom videre i systemet ved hjælp af dronningen.
Seksuel selektion var noget Darwin i sin tid, var den første til at beskrive. Det beskriver, hvordan kønsspecifikke træk drives frem gennem evolutionen. Det opdeles i to typer: hanners konkurrence og hunners valg. Hannerne kæmper om hunnerne. Det kan sommetider følge til direkte kamp, hvor den største og stærkeste for lov til at parre sig med flest kvinder. Dette ses blandt andet hos hjorte og chimpanser. Modsat kan det også være, at hunnen vælger magen. Det er for eksempel det eneste påfuglen bruger sin hale til: at imponerer andre hunner og vise overskud.
Det er seksuel selektion, der har ført til udviklingen af drabelige våben og smukke udsmykninger hos hanner. Men også mange kønsforskelle hos mange arter skyldes seksuel selektion.
